Pædagogik portfolio 25/12

Til vores pædagogikopgave, som omhandlede anbragte børn, skrev vi om omsorg/omsorgssvigt, inklusion/eksklusion og relationer.

Problemformulering:
Hvordan kan vi som pædagoger på en døgninstitution for børn i alderen 4-18 år gennem omsorg støtte børnene i deres udvikling med henblik på at skabe inkluderende fællesskaber?

Jeg skrev om relationer.

Den professionelle relation (Teori og analyse):

Anbragte børns behov for at indgå i relationer til pædagogerne er et omstridt punkt i pædagogiske diskussioner. Nogle pædagoger anser det for at være centralt for børnenes udviklingsmuligheder, at de kan knytte sig til de voksne, mens andre mener at børnene er for sårbare og p.g.a. tidligere svigt ikke magter tætte relationer. Vi har i vores opgave valgt at fokusere på at relation er centralt for børnenes udviklingsmuligheder.

I Bent Madsens bog Socialpædagogik og samfundsforvandling (1996), har han delt den professionelle relation op i to: en personrelation og en kompetencerelation. Dermed er den professionelle relation en dobbeltrelation .

Personrelationen er, hvor man møder sit medmenneske med respekt og ligeværd. Kompetencerelationen er forbundet med pædagogens rolle og opgaver i forhold til barnet. For at kunne tale om en professionel relation skal begge sider af dobbeltrelationen virke sammen. En relation kan betegnes som pædagogisk når: relationen er baseret på bevidste og planlagte processer, som skal føre frem til et på forhånd fastsat mål og hvis relationen er et ansvarsforhold, hvor den ene part (pædagogen) påtager sig et ansvar for den anden .

Personrelationen:

Kontakten som pædagogen og barnet har med hinanden. Det er her stiller pædagogen sig til rådighed for barnet og kan tage initiativ til kontakt, men det er barnet der tager stilling til hvor tæt relationen kan blive. Den følelsesmæssige kontakt opstår spontant, hvis barnet er parat til dette og hvis der opstår en følelse af samhørighed mellem de to. Dette kan f.eks. være i en situation, hvor man på døgninstitutionen skal se tv en aften. Pædagogen kan sætte sig ned ved siden af barnet, men det skal være barnet selv, der tager initiativ til yderligere kontakt. Der er her tale om et forhold mellem to mennesker, der er ligeværdige, hvor pædagogen dog er forpligtet til ikke at bruge den mulighed for magtudøvelse, som er givet med kompetencerelationen .
Dog er tæt følelsesmæssig kontakt ikke nødvendigt for at få en personlig relation. Da anbragte børn tit har en oplevelse af ikke at være gode nok, er det for at få en personlig relation vigtigt, at pædagogen anerkender barnet og viser at man ser og respekterer barnet, som det er, uden dog at acceptere at barnet opfører sig uhensigtsmæssigt. Dette betyder at pædagogen skal anerkende at barnet i f.eks. en lektiesituation har svært ved disse og prøve at hjælpe, men samtidig ikke acceptere at barnet så ikke gider lave disse. Børn bruger almindeligvis de personlige kontakter som de har i deres netværk på forskellige måder og tidspunkter i deres liv. Et barn kan lide forskellige egenskaber hos de voksne, der er i deres netværk. Det kan for eksempel være forskellige voksne, barnet synes er gode til lektiehjælp, lege eller til at putte i seng osv. Denne måde at betragte personlige relationer på gør, at pædagoger spiller forskellige roller i anbragte børns dagligdag. Det er derfor vigtigt, at pædagogerne er opmærksomme på, hvilken ”rolle” de har overfor barnet, så de kan stille sig til rådighed for barnet i netop disse situationer, når der vel og mærke er mulighed for det. Hvis et barn for eksempel helst vil have en bestemt pædagog til at hjælpe sig med lektierne, er det vigtigt at pædagogen anerkender dette.

Da børnene har brug for at pædagogerne har forskellige egenskaber, er det vigtigt at en personalegruppe består af folk med forskellige egenskaber og at det accepteres at man bruger disse særlige egenskaber og interesser i forhold til børnene. Det også vigtigt at personalegruppen består af både kvinder og mænd, både fordi at der i børnegruppen som oftest er både piger og drenge, men også fordi at børnene ofte vil bruge de mandlige og de kvindelige pædagoger forskelligt i relationen. Dette er et brud med ideen om, at alle pædagoger reagerer ens overfor børnene, men det er vigtigt at pædagogerne har forskellige værdier at byde ind med og forskellige tilgange til de jo forskellige børn. På den måde vil man bedre kunne give børnene et bredt udviklingsstøttende miljø.

I tilfælde, hvor der opstår en følelsesmæssig tilknytning, er det nødvendigt at overveje hvordan man bedst muligt kan beskytte barnet mod en ny oplevelse af svigt. Her er det vigtigt at personalegruppen er opmærksomme på barnets tegn på tilknytning til en bestemt pædagog og anerkender og respekterer dette. Her vil det ifølge begge vore informanter også være vigtigt at overveje, hvis man som fungerer som vikar eller evt. studerende på en døgninstitution, om hvor tæt man skal lade relationen til børnene blive, da man enten ikke er der fast eller kun i kortere tid. Dette ville også kunne opfattes som svigt i barnets øjne.

Mange anbragte børn er ikke vant til voksnes nærvær og kontakt og dette kan derfor virke skræmmende på dem i forhold til deres tidligere erfaringer med relationer og svigt. Per Revstedt siger i sin bog Ingen er håbløs. Motivationsarbejde i teori og praksis (1999)at børn med negative erfaringer med relationer kan danne et kontaktmønster der er præget af afbrydelser. Dette fungerer både som et forsvar og et signal om hjælp og kan være opstået på grund af tidligere svigt, som barnet bliver mindet om og afholder barnet fra det som det helst vil have. Det fører til, at barnet udvikler det, som Per Revsted kalder for kontaktrebus :

Hvis du bryder dig om mig, når jeg er sådan her, og samtidig forstår, at jeg egentlig ønsker hjælp, så stoler jeg på dig. Jeg vil lidt efter lidt begynde at åbne mig, men jeg kommer til at teste dig mange gange .

Dette med at børnene ønsker nærheden, men samtidig skubber de mennesker væk, som prøver at give dem nærhed, er ofte kendetegnende for deres ambivalente forhold til mennesker omkring dem. Ifølge vore informanter er dette præcis hvad man som pædagog på en døgninstitution ofte oplever. Derfor er det ofte en svær opgave at skabe personlige relationer til anbragte børn, da man er nødt til at respektere børnenes forsvarsmekanisme mod at blive svigtet, samtidig med at man skal prøve at opbygge en kontakt. Det kan være svært at være professionel i sit arbejde med at opbygge denne kontakt og gøre det på en respektfuld og sensitiv måde, samtidig med at man selv skal kunne klare afvisninger og afbrydelser af den kontakt, man prøver at bygge op med barnet. Netop denne del af det pædagogiske arbejde kræver, at man mestrer dobbeltheden i den professionelle relation. Vores ene informant fortalte, at når sådanne situationer opstod brugte pædagogerne på stedet hinanden, men også deres tilknyttede psykolog, til at se situationen fra en anden side, eller udefra, og på den måde kunne pædagogen i stedet bruge sin faglighed i relationen til barnet, så man dannede en kompetencerelation.

Kompetencerelationen:

For at der skal dannes en relation til det anbragte barn, skal pædagogen blive ved at tilbyde kontakt og det er nødvendigt at man ikke er for sårbar, da det kan betyde at man vil have en tendens til at trække sig tilbage og beskytte sig selv. Derved vil barnet blive bekræftet i tidligere erfaringer om, at man ikke kan stole på voksne og derved forstærke barnets kontaktrebus. Pædagogen skal blive ved at forsøge at ”bryde igennem” til barnet og tilbyde relationen. Dette kunne være noget simpelt som i situationen, hvor børnene skal puttes i seng om aftenen, hvor pædagogen siger pænt godnat til børnene. Her kan nogle børn ofte virke afvisende og negative, men det er vigtigt at pædagogen fortsætter på samme måde hver aften, da barnet ellers kan føle svigt. På den måde får barnet en chance for at få nye og gode erfaringer med relationer.

For at kunne håndtere anbragte børns kontaktforsøg, som kan være akavede og have den modsatte virkning, er det nødvendigt med viden, faglig erfaring og supervision. Pædagogen skal bruge kompetencerelationen for at kunne se udover egen følelsesmæssig involvering og derved se barnets kontaktmønster udefra. Når man som pædagog ser på egen relation til barnet, skal man også kunne reflektere over egne reaktionsmønstre, sårbarheder og forsvarsmekanismer. Alle prøver at beskytte sig mod afvisning og det kræver megen opmærksomhed, hvis man skal være bevidst om, hvordan man selv forsvarer sig. Som pædagog er det let og fristende at gemme magtesløshed bag ”professionalisme” og sige, at barnet er problemet. De forsvarsmekanismer man som pædagog bruger, er ofte ubevidste og er i sig selv et godt argument for at supervision burde være en selvfølgelighed.
Kompetencerelationen bygger på faglig viden og erfaring der gør, at pædagogen fastholder faglig forståelse af sin opgave og bruger den i den personlige relation til barnet. På den måde kan pædagogen bruge sin faglige viden og ikke kun sin personlighed, til at få overblik over den pædagogiske opgave i forhold til barnet. I kompetencerelationen er der mulighed for refleksion over, hvordan man finder en ny vej ud af en konfliktfyldt relation. Det handler om at kunne revidere sine forestillinger om barnet og finde på nye måder at tilbyde barnet kontakt, så barnet får et bedre udgangspunkt til at danne relationer til andre mennesker.

Pædagogik portfolio 20/12

I dag havde vi fremlæggelse på klassen af vores opgaver. Vi var på som de første og havde ikke de store forventninger. Det gik dog forholdsvis godt og resten af klassen havde gode kommentarer og spørgsmål, som vi besvarede rimeligt godt. Bagefter fik vi feedback af Lisbeth, som også var overraskende positiv og de ting hun havde kritik af var noget vi udemærket var bevidste om, så alt i alt gik det meget godt. Synes de andre grupper havde valgt at tage nopgle interessante emner op og havde generelt gode fremlæggelser.

Nu er der så dømt juleferie!!

Pædagogik porfolio 12/12

Var desværre blevet syg af influenza, men havde brugt hele weekenden på at skrive og færdiggøre opgave med gruppen.

Pædagogik portfolio, 6/12

I dag har vi haft om henholdsvis det mekaniske og det systemiske menneskesyn med Lisbeth. Desuden var vi på Gaia Museum.

I det mekaniske menneskesyn skal den enkelte ændre sig og indordne sig, man passer ind i det omgivende samfund.

I det systemiske menneskesyn ændrer man aktiviteten/fremgangsmåden efter den enkelte, så alle er med i fællesskabet. Som pædagog skal man bruge sin sociale fantasi. man benytter sig af vejledt deltagelse.

Iagttagelser fra Gaia Museum:

Vi så værksteder/små firmaer med forskellige processer. Vi så bl.a. en butik med tilhørende værksted, hvor man selv fremstillede mange af de ting der blev solgt i butikken. Der var en cafe hvor man selv lavede maden, der blev solgt. Der var et rammeværksted, hvor folk udefra kan få indrammet deres billeder. Desuden var der et værksted, hvor man bl.a. lavede "molekylestagen", som både blev solgt i butikken, men også rundt omkring i andre butikker. Vi så også deres medieværksted, hvor man laver alt grafisk materiale til Gaia museum og desuden tager opgaver udefra.

Vi oplevede et overraskende pædagogisk engagement fra nogle af pædagogerne og derudover kunne vi sætte følgende fagbegreber på stedet:
Inddragelse/inklusion, anerkendelse, objekt/subjekt, rummelighed, relationer, kognitiv udvikling, systemisk menneskesyn, livskvalitet, læringsprocesser og æstetik.

Derudover blev der brugt en god del humor på stedet.

Pædagogik portfolio 28/11

Susannes undervisning i dag var meget i forlængelse af Lisbeths og drejede sig også om identitet og dannelse. Vi så filmen "Why democracy" fra Kina, som omhandlede børnene i en 3. klasse, der skulle have et demokratisk valg af klasseduks for første gang.
Mine observationer under filmen:

Deres undervisning gik meget på udenadslære, uden at de kendte betydningen af det de læste op og sagde i kor.

I forhold til valg af duks, var der stor forskel på hvorfor børnene ville være det. En ville være det for magtens skyld og en ville meget gerne være det, men ville dog ikke påvirke de andre til at stemme på ham. Alle forældrene "hjalp" deres børn under valget og de brugte mange forskellige påvirkningsmidler.

Måden at vælge duks på, ved bl.a. at holde en talentkonkurrence, virker noget uortodoks og ikke særligt hensigtsmæssig.

Mener at læreren burde have sat nogle spilleregler op. Hun kunne f. eks. have sagt til børnene at de gerne måtte fremhæve deres egne gode sider, men ikke de andres dårlige sider.

Børnene fik at vide hjemmefra at de hver især var den bedste. jeg mener at dette kan gøre det meget svært for dem at klare bl.a. nederlag.

Et meget interessant indblik i et samfund som man ellers ikke ved meget om.

Pædagogik portfolio den 25/11 2011.

I denne uge har vi været to steder for at lave interviews. Vi stillede dem bl.a. disse spørgsmål:
Spørgsmål til pædagog.

1. Hvordan bliver børnene visiteret til stedet?
2. Hvilke børn består Jeres børnegruppe af? Har de meget samme baggrund? Bærer de præg af at komme fra familier hvor der er kriminalitet, misbrug osv.?
3. Hvilke indsatser/foranstaltninger sættes der i værk overfor børnene?
4. Føler I, at I er i stand til at yde den rette omsorg for børnene?
5. Føler I, at I er i stand til at støtte børnene i deres udvikling?
6. Hvor mange af Jeres børn har diagnoser som f.eks. ADHD eller Aspergers?
7. Hvad gør I for at børnene bliver inkluderet på Trinbrættet?
8. Er der noget i Jeres indsats som I har erfaring med falder gunstigt ud og ting som I har erfaring med der falder ugunstigt ud?
9. Har I både korte og lange anbringelser og hvad er forskellen på resultatet?
10. Mærker I markante forskelle på hvilken alder børnene har, når de bliver anbragt?
11. Modtager I børn der har været i familiepleje?
12. Oplever i at der er flere drenge eller piger til anbringelse?
13. Har I nogle der er hjemme og bo i perioder, som kommer tilbage til Trinbrættet?
14. Hvad kendetegner børn der ender med f.eks. uddannelse, selv om de kommer fra familie uden?
15. Hvordan gør I på Trinbrættet, hvis der er nogle små tiltag i hverdagen der virker? Bliver de dokumenteret eller er det noget der bliver taget op på møder?
16. Mærker I at der er færre anbringelser og at nogle børn bliver taget hjem p.g.a. besparelser? Er der forskel på nu og før kommunesammenlægningerne?
17. Er der nogle af Jeres børn der går i almindelig folkeskole?
18. Har Jeres børn individuelle fritidsaktiviteter?
19. Har Jeres børnegruppe god kontakt til deres familie?
20. Er der tilfælde, hvor I tidligt i deres uvikling kan forudse at børnene vil få problemer?
21. Kan det være umuligt at danne den tætte relation til nogle af børnene – hvis ja – hvordan påvirker det Jeres arbejde med barnet?
22. Kan børnene være så loyale overfor forældrene at de har svært ved at give sig selv lov til at falde til på Trinbrættet?

Derudover har vi i gruppen som sædvanlig haft problemer med vores emne og problemformulering. Før vores interviews mente vi, at vi var ret sikre på, hvad vores emne og problemformulering skulle være, men det blev der lavet om på, så vi har været igang igen...

Pædagogik portfolio den 8/11 2011

I den læste tekst siger Bent Madsen bl.a. at de mange specialtilbud til de, der har særlige behov, gør at der bliver opbygget parallelsamfund i stedet for inklusion i det almene pædagogiske område.

I "artiklen" af Camilla Mehlsen står der at stadig flere børn får diagnoser oog forlader børnehaven, for at komme over i specialområdet, da de almene børnehaver ikke længere kan rumme de diagnosticerede børn, pga nedskæringer. Hun mener at specialpædagogerne skal ud i de almene børnehaver for at formidle deres viden.

Proffessor Anders Holm siger at undersøgelser har vist at udsatte børns hjerner er mindre. Ved scanninger af børns hjerner viser det sig at udsatte børns hjerner er mindre end andre børns. De mangler kognitiv og følelsesmæssig stimulering, som børn får ved f.eks. at blive læst højt for og ved at sidde ved middagsbordet med forældrene. Disse børn kan ende med at blive en udgift for samfundet. De gennemfører aldrig en uddannelse, får aldrig et rigtigt job og ender derfor på overførselsindkomster. At disse børn bliver en samfundsopgave er ikke af medlidenhed, men fordi at de ellers kan ende med at blive en stor udgift for samfundet. det er desuden meget vigtigt at der bliver gjort en indsats meget tidligt over for disse børn, da forskning viser at efter 5 års alderen er det svært at ændre på den skade der er sket.

Malene Fenger-Grøndahl skriver at de "stille" og de "vilde" børn i børnehaven er pædagogerne ofte opmærksommee på, men der er ofte tvivl om, hvordan man skal gribe problemet an. Her kunne et specialiseret småbørnsteam støtte pædagogerne, når de vurderer at et barn mistrives, eller hvis der er problemer i børnegruppen generelt.

Pædagogik portfolio, tirsdag den 1/11-2011

De sidste to dage har vi lært at livskvalitet er mange ting og om vigtigheden i at have noget med fra alle tre hovedområder i Madis Kajandis model om livskvalitet. Altså både ydre livsvilkår (bolig, arbejde og økonomi), fra mellemmenneskelige vilkår (partner, venner, forældre og egne børn), og den indre psykologiske tilstand (engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid osv.). Livskvalitet - og hvad det er og består af - har virkelig sat gang i diskussionen i klassen, hvilket jeg finder dejligt forfriskende. Det er længe siden vi har tid til sådan noget i vores undervisning.
I vores undervisning i går havde vi også noget om at pædagoger nogle gange er nødt til at tænke ud af de gængse rammer. Dette vil også til tider være nødvendigt i forhold til som pædagog at skulle hjælpe folk med at finde frem til det der er livskvalitet for dem. For eksempel socialt udsatte har ikke nødvendigvis den sammen holdning til, hvad der er livskvalitet som størstedelen af befolkningen, og der kan man som pædagog blive nødt til at tænke uden for rammerne.
Desuden har vi haft gruppearbejde, hvor vi skulle inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde ud fra didaktiske overvejelser, hvor vi skulle bruge den nye SMITTE-model. Vores grupppe valgte at gå ud fra den målgruppe, som vi i forvejen havde valgt at skrive vores pædagogik opgave om, nemlig anbragte børn.

Pædagogik portfolio mandag den 31/10-2011.

I dag var der så intro og opstart af pædagogik med Lisbeth. Vi skulle danne vores grupper til pædagogik-opgaven og derefter lave nogle forskellige øvelser for at komme ordentligt igang. Vi skulle interviewe hinanden i grupperne for at spore os ind på, hvad det egentlig var vi hver især interesserede os for inden for det emne/tema vi havde valgt. Desuden skulle vi lave en skriveøvelse, hvor vi skrev nonstop i 2 gange 5 minutter. Personligt synes jeg, at disse øvelser virkede og det endte faktisk med at min gruppe valgte en anden målgruppe end først planlagt.Jeg fik personligt en god start på pædagogik forløbet.

SKB eksamen

Så blev endnu en eksamen overstået. Blev godt nok kun til et 4 tal denne gang, men gik fuldstændig kold i teorierne da jeg var inde, så det var vist ok. Så er det bare i gang med pædagogik... Suk... Synes godt nok vi kører hårdt på. Dejligt at det snart er slut!

SKB eksamen

Så er det snart tid til eksamen. Opgaven er skrevet og afleveret. Den fælles fremlæggelse er også skrevet. Så mangler der bare at blive skrevet et oplæg til mig selv og at blive øvet til den fælles fremlæggelse. Glæder mig til det hele er overstået!

SKB opgave

Så blev der redigeret og fyldt lidt på:

Indledning:

I mit arbejde med anbragte børn har jeg erfaret at en del af børnene har svært ved at danne relationer, især uden for institutionen. Desuden er en del af dem også meget inaktive. Det er mange alm. børn også, men jeg synes det kunne være interessant hvis jeg kunne lave en aktivitet med børnene, som både kunne aktivere dem fysisk og samtidig kunne hjælpe dem i deres relationsdannelse.

Da nogle af de børn jeg arbejder med også har problemer med at kontrollere deres vrede, hvilket også påvirker relationsdannelsen, har jeg tænkt mig at lave et forløb med dem i ”slåskultur”, som jeg håber både vil gøre dem mere fysisk aktive, gøre at de ikke så let bliver vrede under leg og hjælpe dem i relationsdannelsen.

Jeg vil bruge teorierne om ”slåskultur”, sundhedsfremme og den dannelsesteoretiske didaktik.

Min kropslighed som pædagog er vigtig i forløbet, ikke mindst i starten. Det er vigtigt at jeg går forrest og selv deltager, så jeg dermed kan vise børnene både hvordan ”legen” foregår, men samtidig viser dem, at det er en leg og ikke alvor. Som jeg har skrevet tidligere, er der også nogle af børnene der har problemer ved at skelne mellem leg og alvor og derfor ofte bliver vrede under leg. Desuden vil min egen deltagelse også virke motiverende på børnene, da de er meget kontaktsøgende i forhold til pædagogerne.

Slåskultur:

Kamplege, hvor to eller flere mennesker gennemfører en ”kamp” med faste regler indenfor en beskyttet ramme.

Bevægelseshandlinger som udvikler personligheden og kompetencer, hvilket fører til bedre forståelse af både sig selv og ”modparten”.
Kamplegene vil gøre at børnene via kroppen finder deres muligheder og begrænsninger. Desuden gør de sig også sociale erfaringer og lærer at udtrykke følelser med kroppen.

Opdragelsesværdier:

- Ligeværdighed, man kæmper ikke mod en som er mere uerfaren, svagere osv.
- Udviser respekt for modstanderen og anerkender dennes kropslige integritet.
- Reglerne som er aftalt skal overholdes.
- Krav om en vis selvbeherskelse og mådehold.
- Udnævnelse, at kæmpe for en god sag, at hjælpe de svage, at vogte over grænser osv.

Ritualer, som at bukke eller give hånd før og efter kampen bør inddrages, for at give struktur. Hvis en kamp tabes kan dette gøre det lettere at håndtere vrede og skuffelse. I kampen møder man hinanden med respekt og anerkendelse, så modstander derved bliver til medspiller.

Når man kæmper kommer man i tæt kropslig kontakt, så man derved tillader medspilleren at komme ind i ens personlige sfære. Kampen skaber nærhed og relation og skaber mulighed for at møde andre mennesker med positiv indre holdning.

Den dannelsesteoretiske didaktik:


Da min hensigt med kamplegene som tidligere nævnt er at børnene selvfølgelig bliver mere fysisk aktive, men også at de lærer ikke at blive vrede under leg og desuden at hjælpe dem til lettere at danne relationer har jeg valgt at bruge denne didaktiske model.
Ved denne model har man som pædagog ifølge Klafki følgende opgaver i planlægningen af forløbet:

• At gøre sig forestillinger om indholdet (Færdigheder og viden, som deltagerne skal tilegne sig)
• At bestemme retningen (Hvad orienterer indholdet sig imod – målperspektivet)
• At bestemme, på hvilken måde indholdet skal føre i den valgte retning (principper og metoder)
• At finde ud af, hvilke dele af indholdet, der er vigtige, og som kan danne grundlag for det enkelte menneskes handlen i samfundet (dannelsesperspektivet)

Sundhedsfremme:

Jeg mener at ”slåskultur” er en relevant teori at inddrage, da både forebyggelse og sundhedsfremme kommer i spil.
Forebyggelsen vil være at finde i det at børnene er fysisk aktive og derved får motion. Den sundhedsfremmende del er det at børnene ved at være fysisk aktive, opnår en psykisk tilfredsstillelse ved at have brugt deres krop og desuden via kamplegene udvikler deres personlighed, gør sig sociale erfaringer og lærer at udtrykke følelser med kroppen. Ud fra WHO’s definition på sundhed er netop dette en stor del af det.

WHO’s definition på sundhed:

"Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse".

Eksamen overstået!

Så er DKK eksamen overstået, og det endda med et flot 7-tal!!! Jeg er mere end tilfreds!!! Og tillykke til alle andre fra holdet også!!!

Arbejde igen efter ferien.

Er også kommet igang med arbejdet igen efter ferien og det var rigtig dejligt at være sammen med børnene igen. Kan også mærke, at selv om jeg "bare er vikar", er jeg virkelig begyndt selv at tage et større ansvar og tage mine egne beslutninger i forhold til børnene. Det er rigtig fedt og gør det bare endnu mere spændende at arbejde.

Sommeren er slut.

Så er sommeren for alvor ved at være slut og den første eksamen er allerede i morgen. Det bliver rigtig spændende og jeg er ret nervøs, men har dog alligevel en rigtig god mavefornemmelse... så håber den holder stik..

Opgaveskrivning i sommerhus

Så er vi hjemme igen efter 4 dage med skrivning af DKK opgave i sommerhuset. Vi har været så dygtige at opgaven faktisk er færdig!
Jeg har skrevet om kulturmøder, hvilket var svært men også spændende. Faktisk var det generelt et rigtigt spændende emne vi har valgt...
Det er gået over al forventning både med at skrive og være sammen, så det var en rigtig god oplevelse...
Håber I andre også er godt på vej...

Pædagogiske tænkere, Paulo Freire

Paulo Freire

(1921 – 1997)

Hvem er Paulo Freire og i hvilken historisk sammenhæng blev hans tanker skrevet?

Paulo Reglus Neves Freire blev 19. september 1921 født i Recife, som ligger i den nordøstlige del af Brasilien.
Han blev født af middelklasseforældre, hvor moderen var katolik og faderen var officer i militærpolitiet i staten Pernambuco. Paulo og hans søskende blev opdraget af moderen i den katolske religion og han valgte at følge sin mors religion som katolik, hvilket blev respekteret af faderen.
Han var dygtig og gik i de første skoleår på privatskole. Den økonomiske krise ramte i 1929 Freire familien og Paulo oplevede allerede som 8 årig sult for første gang. Problemerne tager igennem årene til og Paulo får mange faglige problemer. Faderen dør i 1934 og sulten fylder meget i familien. Paulo får dumpekarakterer i skolen og er konstant sulten. Han føler skyld på grund af hans dårlige karakterer, men i 1939, da hans ældre brødre begyndte at arbejde, forbedredes familiens økonomiske situation sig og Paulo begyndte at spise mere og begyndte dermed at kunne forstå og følge med i skolen. Han startede i en alder af 20 år med at studere jura, men studiet blev flere gange afbrudt af økonomiske årsager og han var ligesom hans søskende nød til at bidrage til familiens eksistens.

Paulo gifter sig med Elsa Maria Costa Oliveira som er folkeskolelærer og med hvem han får 5 børn.


Han blev uddannet på universitetet i Recife, hvor han studerede jura, psykologi og filosofi.
I 1959 blev han professor i historie og filosofi og begyndte at eksperimentere med nye metoder til at undervise voksne i at læse og skrive. Han var dog mere interesseret i at konfrontere deres pessimisme og fatalisme og samtidig gøre dem bevidste om deres evne til at forme deres omgivelser og give dem midlerne til at gøre det. Det var gennem sin undervisning af analfabeter han fandt frem til en undervisningsform der, forudsat at den er knyttet til lokale sociale og politiske spørgsmål, meget hurtigt kan lære folk at læse og skrive. Han knyttede simpelthen undervisning sammen med bevidsthed. Hjørnestenene i hans revolutionære pædagogik kommer fra hans studier af Karl Marx. De var opvokset under samme forhold og dette gav dem begge en kritisk indgangsvinkel til det kapitalistiske samfund og dets undertrykkere. Desuden var et af hans grundlæggende mottoer ”Learning by doing”, som var formuleret af John Dewey.

I 1964 var der militærkup i Brasilien. Det betød at Paulo Freire blev smidt ud af landet, for en mand som ham, der ikke bare hjalp bønder og slum-beboere til at læse og skrive, men også til at tænke og handle, var selvsagt uønsket under det nye styre. Han blev fængslet kort, og efter fængselsperioden rejste han til Chile, hvor han arbejdede som leder af et alfabetiseringsprogram under FN, hvor han eksperimenterede med at udvikle voksnes læsefærdigheder et skridt videre.
Herefter arbejdede han på Harvard University på Center for studier af udvikling (Social Change).
Siden 1970 arbejdede han på Instituttet for Uddannelse for Kirkernes Verdensråd i Genève, hvor han også tilrettelagde uddannelses-projekter for den tredje verden.

Han har skrevet et utal af bøger gennem tiden, men i 1967 han udgiver sin første bog: ” Education as the practise of freedom” og i 1970 udkommer hans mest kendte bog: ”De undertryktes pædagogik”, som er tilegnet til ”de undertrykte og de, som lider med dem og kæmper ved deres side.” Bogen udkom første gang på portugisisk i 1968 og blev udgivet på dansk i 1973.

I 1980 rejste han tilbage til Brasilien, hvor hans kone i 1986 afgår ved døden. Han gifter sig igen, med en tidligere studerende ved navn Ana Maria Araújo Freire.

Paulo Freire afgår ved døden som 75 årig, fredag den 2. maj 1997 af et hjertestop.

For at forstå Paulo Freires metode til at hæve folks bevidsthed, er det vigtigt at forstå hans opfattelse af menneskeheden og af undertrykkelse. Hans tilgang til uddannelse og bevidsthed er tæt knyttet til hinanden og det er ud fra disse han har udviklet sine begreber og metoder.

Teksten vi har arbejdet med er: Frigørende pædagogik – om Paulo Freire - praksis i Latinamerika og forsøg på frigørende pædagogik i Danmark. S. 21-23 fortalt af Peter Tantholdt Hansen.


Hvilke hovedsynspunkter formuleres i teksten, og hvilke pædagogiske principper/læresætninger er centrale?

Teksten vi har valgt, foregår det sydlige Peru nær det gamle Inka rige.
Indianerne som lever i højlandet står overfor en voldsom ændring i deres tilværelse, hvor de ifølge den nye landbrugsreform, skal til at bestemme mere selv. Deres kultur er i fare for at blive rendt over ende af den mere spanskbetonede peruanske kultur. Derfor bliver der lavet to projekter, som er inspireret af Paulo Freire’s frigørende pædagogik.

Det første projekt foregår på en værkstedsskole hvor man beskæftiger sig med undervisning og produktion af ca. 50 elever i alderen 15-22. Eleverne kommer om aftenen efter at have arbejdet om dagen. Der er smede- og maskinværksteder, elektroundervisning, matematik og spansk. Undervisningsmetoden er ”learning by doing”. Der undervises gennem praksis, hvor lærer og elev forsøger at løse tekniske problemer i fællesskab. Desuden tales der inden arbejdet går i gang, om de forskellige materialer. Hvor de kommer fra, hvem der har forarbejdet det og hvem der tjener på det. På den måde lærer man at regne og kritisk analysere samfundets indretning.

Det andet projekt ”Højskoleprojektet” er under opbygning. Forberedelserne har bl.a. bestået i at bo i området og lære de indianske bønder, deres sprog og kultur at kende. ”Undervisningen” vil dreje sig om, at lære bønderne om sundhed og afsætning af deres landbrugsvarer, da aftagerne af deres varer tager det meste af fortjenesten. Højskolens intentioner er at blive selvforsynende.
Højskolemiljøet er præget af spændende aktiviteter samt undervisning hvor der bliver opbygget materialer fra nøglebegreberne i deres egen verden. Gennem fotos og lysbilleder ser sig selv og deres egen situation med de kontraster der er i samfundet. For at undervisningen ikke skal blive til manipulation af ”eleverne”, er det nødvendigt at de styrer farten og forløbet i fællesskab med lærerne. Som lærer skal man have en personlig glæde i at mennesker ”vokser op” og får en følelse af mening med det de laver. Målet med projektet er at befolkningen bliver i stand til selv at repræsentere sig overfor magten og myndighederne.



Paulo Freire’s pædagogiske principper/læresætninger siger bl.a., at viden opstår gennem opdagelse og udforskning og at lærer er elev og elev er lærer. Med det menes der, at dialogen mellem lærer og elev forudsætter et ligeværdigt og jævnbyrdigt forhold. Viden er ikke en vare der bliver overleveret fra lærer til elev, men som noget der skal undersøges sammen. Begge kan og skal altså lære af hinanden. Eleven er altså ikke bare et tomt hylster der skal fyldes med viden.




HVILKE GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER BYGGER TEKSTENS UDSAGN PÅ, OG HVORDAN BEGRUNDES DISSE I TEKSTEN?

Alle er ligeværdige, da alle kan lære noget af alle. Én kultur er ikke mere værd end en anden, ét menneskes viden er ikke mere værd end en andens.
Det handler om gennem demokratisk dialog, at motivere og udvikle det enkelte menneske. At være i en praksis med frihed, betyder at man er deltagende og integreret i et demokratisk system. Man møder sine medmennesker med respekt og værdighed.

Citat: Håbets pædagogik af Paulo Freire

”- For dem, der ved noget, kan undervise dem, der ikke ved noget, er det for det første nødvendigt, at dem, der ved noget, også ved, at de ikke ved alt; og for det andet, at dem, der ikke ved noget, ved, at de ikke er uvidende om alting; uden denne dialektiske viden om viden og om uvidenhed kan de, der ved noget umuligt undervise dem, der ikke ved noget i et progressivt, demokratisk perspektiv”.



Det samfunds – menneskesyn der kommer til udtryk i teksten er:

Det humanistiske menneskesyn kommer til udtryk i teksten, både på Værkstedsskolen og Højskoleprojektet. Her har alle lige meget værd, uanset rig/fattig, dårlig /dygtig etc. Her får alle gennem dialog, den samme behandling, læring og muligheder. Her bliver der taget udgangspunkt i virkeligheden, så indianerne bliver mere bevidste om deres egen situation, så de dermed selv lærer at forbedre og tage stilling til den.

Dette er indbefattet i det humanistiske begreb om menneskeværd, som er umisteligt og som ikke kan forhandles – selv om det kan krænkes og ude i praksis i dag ofte bliver det.


Det humanistiske menneskesyn
Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og
menneskeværdighed.
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid
et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på
respekt for sin egen skyld.

Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes
mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,
og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger.

Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på
bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er
afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og
andre som omgiver det.

I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end
sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til
menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at
hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men
er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet
til funktioner og egenskaber, men til eksistens.

Kilde: Det Etiske Råd 1995.


Samfundets syn:
Samfundet syn på indianerne var skæv, og indianerne havde et minimum af selvbestemmelse. Dem som havde magt og penge var dem som bestemte.


LAV EN VURDERING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS DER ANBEFALES IGENNEM TEKSTEN, OG BESKRIV HVILKE AFSPEJLINGER VI KAN SE I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I DAG

I Danmark arbejder flere faggrupper, deriblandt pædagoger også under et værdigrundlag,
der bygger på et humanistisk menneskesyn.
Det betyder, at mennesket ses som et subjekt (modsat objekt), et unikt jeg, der har frihed,
ansvar og værdighed.
Men forskelligt fra de 2 projekter i teksten, skal man i den pædagogiske praksis i dag, ofte underlægge sig institutioners rammer og kulturer. Ude i den pædagogiske praksis, lyder det tit rigtig flot når der bliver beskrevet at der tages udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn, men det gør der ofte først, når der er taget højde for arbejdsstedernes normer, værdier og holdninger.

Kilder:

Bach, Ole Galster og Møller, Ole Frigørende pædagogik, (1974), Foreningen Unge pædagoger, København

Liberg, Ulla, Pædagogiske tænkere, Reitzels forlag (1998) København

http://www.stclares.ca/pdfs/The%20Theory%20of%20Paulo%20Freire.pdf

http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=24219

http://www.infed.org/thinkers/et-freir.htm

Pædagogens kropslighed.

PÆDAGOGENS KROPSLIGHED.

Vi har valgt at filme vores feltarbejde om pædagogens kropslighed i en klub for mennesker med psykiske og sociale problemer.

Vi har valgt at arbejde ud fra SMTTE-modellen.

Vi har lavet en enkel dansekoreografi, som vi efter vores prøveforløb nu mener at brugerne kan lære eller om ikke andet har det sjovt under forløbet, hvilket også er et af vores mål.

En af de væsentligste rammefaktorer i vores feltarbejde, er at det er mennesker med psykiske og sociale problemer vi skal arbejde med og det skal i høj grad tages i betragtning, hvis vi og brugergruppen skal få det optimale udbytte af vores aktivitet. Derfor har vi også valgt at aktiviteten skal foregå og filmes der hvor de føler sig mest trygge, nemlig i deres klub. Vi har desuden været i klubben et par gange inden forløbet, så brugerne kunne lære os lidt at kende. Derudover har vi valgt, at starte dagen med at komme når klubben åbner, så brugerne forhåbentligt bliver så fortrolige med os, at de vil synes at det er lettere at slippe nogle hæmninger.

Vi erfarede under vores første del af feltarbejdet, at det er vigtigt at vi som ”undervisere” er oprigtigt engagerede og udstråler begejstring under aktiviteten.
Desuden synes vi at det at skabe øjenkontakt og lige sende et ekstra smil til brugerne under aktiviteten også havde en positiv effekt. Det virkede som en form for anerkendelse af den enkelte samt motiverende for at løsne op for hæmningerne.

Ingen af os har de store forudsætninger for at agere danseinstruktører og selv vores meget simple koreografi voldte os problemer. Vi erfarede dog at i dette tilfælde var det nærmest en fordel, da brugerne derfor ikke synes at det var så pinligt at være med. Vi tre studerende mødtes inden vi skulle mødes med brugerne, for at øve koreografien og endte med at tage nogle enkelte elementer ud som vi mente kunne blive for stor en udfordring for både os og dem. I sidste del af feltarbejdet vil vi gerne opleve at vi sammen med brugerne får en følelse af flow.

Opvarmning

Opvarmning er at forberede sig gradvist både fysisk og psykisk til den idrætsaktivitet, man skal i gang med.
Formålet med opvarmning er:
•At øge præstationsevnen
•At motivere til den efterfølgende aktivitet
•At nedsætte risikoen for skader
Når man varmer op, stiger musklernes og kroppens temperatur. For at få temperaturen til at stige, skal man i opvarmningen arbejde med store muskelgrupper.
En god opvarmning har en god psykisk virkning. Man tænker på det, man nu skal i gang med, og skubber andre ting til side. På den måde forbereder man sig til den efterfølgende aktivitet. Det er derfor en god ide at lade opvarmningen indeholde elementer af den aktivitet, man skal i gang med. Opvarmningen kan være lege, leglignende eller et opvarmningsprogram til musik. Man vælger den form for opvarmning, som bedst passer til de gymnaster, man har, og til den aktivitet, man skal i gang med.

Bourdieu

Hvis man inddrager Bourdieu i forhold til vores brugergruppe, definerer han habitus som en fast forankret følelse af sammenhæng og mening som sidder i kroppen som en situationsfornemmelse for hvad man kan og ikke kan i forskellige situationer. Mennesker fra vores brugergruppe har ikke alene deres habitus fra deres opvækst, men har i kraft af deres psykiske sygdom til tider en ”ændret” habitus, hvilket f. eks kan gøre at de af ”samfundet” opfattes som mennesker uden situationsfornemmelse.

Kapital er det som i den største del af samfundet regnes som vigtigt og efterstræbelsesværdigt. Det kan være at have mange penge = økonomisk kapital, eller det at have gennemført en lang videregående uddannelse = kulturel kapital. Det kan også være det at have gode forbindelser = social kapital. I vores brugergruppe vil disse former for kapital ofte være noget et fåtal har.

Et felt definerer Bourdieu som en social sammenhæng, hvor der kæmpes om noget. Det kan være magt, penge og prestige. Vores brugergruppe har som tidligere beskrevet ofte ikke en efterstræbelsesværdig kapital og p.g.a. deres psykiske lidelse heller ikke har mange ressourcer til at opbygge denne.

”Enhver kan danse. Jeg vil ikke hermed sige, at enhver kan blive danser. Det kunstneriske blik er vi født med, men jeg tror, at enhver kan udvide sig i dansens nytte, og dermed udtrykke undertrykte og halvt bevidste følelser – og så bogstaveligt talt finde et kropssprog. Man behøver ingen let krop, ingen sarte bøjede fødder ingen smidige rygbøjninger i den moderne dans. Der er ingen traditionslænker, ingen isnende konventioner, ingen forudfattede ideer. I stedet for at danse at skema som andre har lært os, drager vi igennem dansens rige med vores egen krop. Bevægelse er magi”.(Sorell,W. 1986 p. 46 1986).

Litteraturliste:
Hørdam Britta og Pedersen Carsten, Videnskabsformer- pædagogik- sundhed (2006)
Winther Helle, Fodfæste og himmelkys, forlaget Hovedland (2001)
Grunnet Edith og Rahbek Lis, DGI gymnastikuddannelse (2004)

"Ugens indlæg"

Uge 6:Eksamen, uge7: Intro til nyt tema, uge 8: Gruppearbejde i SKB, uge 9: Mesterlæren genopstår, uge 12: Laban på jobbet, uge 13: Udviklingshæmmede og hjælp til at hæve penge: www.ditteo.blogspot.dk

Uge: 10, Psykiatriske patienter og uge 11: SKB: www.dap-3.blogspot.dk

Kunne desværre ikke få den til at lægge det ind som links... Beklager...

Udviklingshæmmede og hjælp til at hæve penge.

Har lige set et indslag i nyhederne på tv2, hvor de fortæller at i et mødereferat fra en Nordea på Lolland Falster står der, at de udviklingshæmmede skal til at bruge hæveautomaterne i stedet for at gå til kassen. Begrundelsen er, at det er tidskrævende. Jeg er dybt rystet og helt utroligt forarget! Deres penge er nøjagtig det samme værd som vi andres og vi ville ALDRIG få at vide at vi ikke måtte gå til kassen og at vi i stedet skulle hæve i automaten. Det er klart at det måske kan tage lidt længere tid, men hvad med f.eks pensionisterne, som bestemt også kan tage lang tid at betjene? Skal de have samme besked? Nej vel? Jeg har en lille mistanke om at det måske også kan spille ind, at de der sidder ved kassen måske har svært ved at takle de mennesker, der ikke lige "passer ind" og at banken i det hele taget vil sørge for at der ikke opstår "pinlige" situationer.FØJ NORDEA!!

Laban på jobbet

Var på job i torsdags og efter aftensmaden ville børnene lige brænde det sidste krudt af inden sengetid. Dette foregik ved, at de stillede 2 liters tomme sodavandsflasker op som kegler og brugte en halvflad plastikbold som bowlingkugle og så var der dømt BOWLING! Jeg stod på et tidspunkt og betragtede deres leg og jeg må sige at det var noget voldsommere end det man normalt forbinder med bowling!! Samtidig kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til at Laban kom en del ind over deres måde at bevæge sig på. Der var bevægelser helt oppe, i midten og helt nede, og også helt ude fra kroppen og helt tæt på kroppen. Så man må sige at de havde gang i hele systemet og havde det samtidigt hylende morsomt!! Er ret sikker på at ingen af dem havde problemer med at sove den nat!

Mesterlæren genopstår af Anders Lindskov

Synes det var en meget interessant tekst og synes selv at jeg kan relatere til det Vibe Aarkrog og Klaus Nielsen siger.

Jeg har selv nemmere ved at lære nyt og huske det, når jeg enten har prøvet det eller i hvert fald har fået et godt eksempel på det. Jeg er utroligt glad for at kunne tage pædagoguddannelsen på merit, men savner jævnligt det at kunne komme ud at prøve tingene af i praksis. Dette har selvfølgelig også meget at gøre med at jeg ikke har et job ved siden af uddannelsen, men for det første er der flere der heller ikke har det og for det andet tror jeg at det ville være lettere at målrette ens praktik efter at prøve tingene af i praksis, end det er på sin faste arbejdsplads.

Vejledning

Har som alle ved ikke været til vejledning mandag pga sygdom og venter derfor på svar på vores spørgsmål til opgaven.. Regner med at komme i gang med at skrive i næste uge.

Paulo Freire

Vi er nu gået i gang med at læse op på Paulo Freire og vil selvfølgelig hurtigst muligt få slået hul på opgaven...

Pædagogiske tænkere.

Vi vælger hermed Paulo Freire, som den pædagogiske tænker, da det lader til at der ikke er andre der har valgt ham.
Pia, Aygül og Ditte

Pædagogisk tænker

Er der nogen der har valgt Michel Foucault at skrive om?

Pædagogisk tænker, Paulo Freire

Vi har i vores gruppe tænkt os at skrive om Paulo Freire og vil gerne vide om det kan godkendes?

Gruppearbejde i SKB

Vi fik udstukket en opgave, hvor vi skulle finde et eksempel på forebyggelse af sygdom et på sundhedsfremme.

Forebyggelse:
En klub for mennesker med psykiske problemer, hvor man vælger at ringe til brugerne, for at høre om de har det godt og om de kommer i klubben. Dette forebygger forværrelse af depression og af sociale problemer.

Målgruppen her er selvfølgelig mennesker med psykiske problemer, midlet er dialog og opringning, målet er trivsel, livsmod og livskvalitet.

Her har vi brugt det humanistiske videnskabsperspektiv.

Sundhedsfremme:

Samme målgruppe, samme sted. Her finder man ud af i dialog med brugerne, hvad der skal laves og sælges af mad.

Målgruppen samme som ovenfor, midlet er dialog og oplysning om kost, målet er at brugerne får varieret og forholdsvis sund kost.

Her har vi brugt det humanistiske og måske også lidt det samfundsmæssige videnskabsperspektiv.

WHO’s definition af sundhed:

Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.

Det brede positive sundhedsbegreb:

Man fokuserer på fravær af sygdom og livskvalitet, livsstil og levevilkår. Det er bl.a. svært at ændre folks livsstil p.g.a deres livsvilkår.

Definition af sundhedsfremme:

Man tager hensyn til den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Man har dialog med den enkelte. Målet er trivsel, livsmod, livskvalitet, handlekompetencer og følelsen af sammenhæng. Her er den enkelte subjekt. Mulighedstænkning.

Definition af forebyggelse:

Oppefra og ned perspektiv. Målet er ændring af sundhedsadfærd. Midlet kan være sundhedskampagner, film osv. Her er den enkelte objekt. Risikotænkning.

Videnskabsperspektiverne:

Det naturvidenskabelige perspektiv:

Pædagogen skal have en grundlæggende viden om mennesket som biologisk organisme med fokus på mad, bevægelse, seksualitet og miljø.

Det samfundsmæssige perspektiv:

Pædagogen skal have en forståelse af sammenhængen mellem sundhed, sygelighed og samfund, og i særdeleshed en viden om forståelse af institutionernes rolle i den forbindelse.

Det humanistiske perspektiv:

I et humanistisk perspektiv handler sundhed om mening og mestring. Det betyder at lytte til den enkelte, at give dem livsmod, livsglæde og en følelse af sammenhæng.

Intro til nyt tema

I tirsdags blev det så tid til en ny omgang undervisning. Først havde vi intro og blev præsenteret for 2 nye opgaver som vi skal lave sideløbende. Det skal nok blive forvirrende, men også en god udfordring. Over middag var det tid til pædagogik med Erika.Vi havde læst Foucault og gennemgik teksten på klassen, hvilket var rigtig godt. Vil nok prøve at skrive lidt om Foucault i morgen...

Eksamen.

Så blev eksamen overstået med et for mig virkeligt tilfredsstillende resultat, nemlig et 7 tal. Fik en rigtig god konstruktiv kritik af Erika, som jeg virkelig kunne bruge. Der ud over var der et par punkter, hvor jeg oven i købet fik ros! Rigtig dejligt!!

Oplæg til IIS eksamen.

Har i min perspektivering i opgaven nævnt et indslag jeg så på tv2, hvor direktøren for Regnskoven i Randers, mener at det ville være en god idé, at lave flere skovbørnehaver i stedet for de "almindelige" børnehaver. Grunden til dette er, at han mener at de penge man bruger til at betale for "mursten" i de almindelige børnehaver, bliver brugt på personale i en skovbørnehave.Dette vil jeg prøve om jeg kan finde belæg for og fremlægge i mit oplæg. Derudover vil jeg prøve at komme ind på samfundsperspektivet i at børnene går i en skovbørnehave.

FÆRDIG!!!

Så er opgaven endelig færdig og klar til aflevering i morgen!! Så er det oplæg til den mundtlige del der kalder... Håber alle er blevet færdige..

Opgaveskrivning i sommerhus

Så er jeg hjemme igen efter et par gode og produktive dage muret inde i et sommerhus uden internet! Det tog mig hele den første dag og næste formiddag, før jeg fandt frem til den problemformulering, der passede både til IIS og mig!! Men pludselig var inspirationen der (efter ca 30 problemformuleringer), så det var fedt! Håber alle andre også er godt i gang.
Problemformuleringen blev som følger:

Hvilke fordele kan der i et IIS perspektiv være, ved at pædagogerne samarbejder med forældrebestyrelsen om den selvforsynende have?

Den kan stadig nå at rettes til, men det er i hvert fald det jeg skriver ud fra.

IIS opgave, arv og miljø

Er i dag kommet ordentligt i gang med at skrive. Har fået skrevet et godt afsnit om arv og miljø, som jeg bl.a. har læst mig til i Poul Brejnrods bog. Derudover har jeg fundet en paragraf omkring forældrebestyrelse og dens indflydelse i dagtilbudsloven, så det må være næste projekt.

IIS opgave, arv og miljø

Har udover problemformulering i dag været ved at læse op på arv og miljø. Venter dog lige med at skrive om dette.

Problemforrmulering, IIS opgave

Endnu et eksempel på en problemformulering:

Hvordan kan pædagogerne tilgodese både børn og forældrebestyrelse på Thomaskær, på trods af forskellig arv og miljø?

Eller er det et pædagogisk perspektiv????

Problemformulering, IIS opgave

Har byttet om på ordstillingen i den foregående problemformulering.

Hvordan kan henholdsvis børnenes forskellige arv og miljø, og forældrebestyrelsen påvirke pædagogernes daglige arbejde på Thomaskær?

Hvad siges der til den?

Problemformulering, IIS

Har siddet og leget lidt med problemformulering til min opgave. Det er lidt svært og er meget i tvivl.

Hvordan kan børnenes forskellige arv og miljø (baggrund) påvirke pædagogerne i deres daglige arbejde på Thomaskær?

Eller:

Hvordan kan forældrebestyrelsen påvirke pædagogernes daglige arbejde på Thomaskær?

Hælder selv mest til den første, da jeg egentlig meget gerne skrive om arv og miljø, men er usikker på formuleringen..

Har nu prøvet at skrive de to problemformuleringer "sammen".

Hvordan kan henholdsvis forældrebestyrelsen og børnenes forskellige arv og miljø (baggrund) påvirke pædagogerne i deres daglige arbejde?

Den er slet ikke perfekt endnu, men det vil som sagt gerne skrive om arv og miljø, men der skal også noget lovstof med og synes det kunne være interessant at skrive om det der står i loven omkring forældrebestyrelser, i forhold til denne case. Arbejder lige videre med det.

Feedback er meget velkommen!!

Tekster til Jan's undervisning.

Jeg har i dag læst "Pædagogisk arbejde i et velfærdssamfund" af Charlotte Brøndsted og Velfærdssamfundet og dets institutioner" af Erik Sigsgaard. Begge tekster er tankevækkende, den første dog lidt "tør" i det, men alligevel.. Den anden fandt jeg både let læselig, tankevækkende og inspirerende. Det er helt sikkert en tekst, som jeg vil huske og tage med mig i mit arbejde fremover.

IIS, analyse

Tirsdag havde vi endnu en inspirerende dag med Karen, hvor vi bl.a i grupper skulle analysere en tekst, med påstande og belæg. Det var en rigtig god tilgang til teksten og synes faktisk at jeg begge dage forstod undervisningen.

IIS, Kulturanalyse

I dag havde vi fornøjelsen af at blive undervist af Karen for første gang.
Vi havde læst om kulturanalyse og i dag gennemgik vi så flere analysemodeller. Det var rigtigt spændende og Karen er rigtig god til at gøre det let forståeligt.Ser frem til en forhåbentlig lige så givende undervisning i morgen.