fredag den 23. december 2011

Pædagogik portfolio, 6/12

I dag har vi haft om henholdsvis det mekaniske og det systemiske menneskesyn med Lisbeth. Desuden var vi på Gaia Museum.

I det mekaniske menneskesyn skal den enkelte ændre sig og indordne sig, man passer ind i det omgivende samfund.

I det systemiske menneskesyn ændrer man aktiviteten/fremgangsmåden efter den enkelte, så alle er med i fællesskabet. Som pædagog skal man bruge sin sociale fantasi. man benytter sig af vejledt deltagelse.

Iagttagelser fra Gaia Museum:

Vi så værksteder/små firmaer med forskellige processer. Vi så bl.a. en butik med tilhørende værksted, hvor man selv fremstillede mange af de ting der blev solgt i butikken. Der var en cafe hvor man selv lavede maden, der blev solgt. Der var et rammeværksted, hvor folk udefra kan få indrammet deres billeder. Desuden var der et værksted, hvor man bl.a. lavede "molekylestagen", som både blev solgt i butikken, men også rundt omkring i andre butikker. Vi så også deres medieværksted, hvor man laver alt grafisk materiale til Gaia museum og desuden tager opgaver udefra.

Vi oplevede et overraskende pædagogisk engagement fra nogle af pædagogerne og derudover kunne vi sætte følgende fagbegreber på stedet:
Inddragelse/inklusion, anerkendelse, objekt/subjekt, rummelighed, relationer, kognitiv udvikling, systemisk menneskesyn, livskvalitet, læringsprocesser og æstetik.

Derudover blev der brugt en god del humor på stedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar