fredag den 24. september 2010
Aftale med pædagog.
Vi har foreløbig fået en aftale i stand med en pædagog, som vi skal ud og tale med på onsdag.
Interview af socialrådgiver og pædagog
Interviewspørgsmål udarbejdet af Pia og Ditte.
Interview af pædagog.
Hvad er din faggruppes primære opgaver?
Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?
Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?
Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?
Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og sagsbehandleren, og hvilke dilemmaer støder I på?
Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?
Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?
Interview af socialrådgiver.
Hvad er din faggruppes primære opgaver?
Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?
Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?
Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?
Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og pædagogen, og hvilke dilemmaer støder I på?
Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?
Hvilken uddannelse skal man have for at arbejde som sagsbehandler i familieafdelingen?
Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?
Interview af pædagog.
Hvad er din faggruppes primære opgaver?
Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?
Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?
Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?
Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og sagsbehandleren, og hvilke dilemmaer støder I på?
Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?
Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?
Interview af socialrådgiver.
Hvad er din faggruppes primære opgaver?
Hvilke faggrupper samarbejder du som oftest med?
Hvad er dine samarbejdspartneres primære opgaver i Jeres samarbejde?
Hvad gør du for at få et optimalt samarbejde?
Hvordan oplever du kommunikationen mellem dig og pædagogen, og hvilke dilemmaer støder I på?
Hvad tror du andre faggrupper ser som dit fags vigtigste opgaver?
Hvilke fordele og ulemper ser du ved det tværfaglige samarbejde?
Hvilken uddannelse skal man have for at arbejde som sagsbehandler i familieafdelingen?
Hvilke signaler reagerer du på, når du ser på et barn?
onsdag den 22. september 2010
Den "anden" profession, socialrådgiveren.
Jeg har valgt at koncentrere mig om socialrådgiveren som den anden profession, da det er det mest naturlige i forhold til min case. Derudover er min egen fremtidsplan at jeg selv skal arbejde på døgninstitution med enten børn, unge elller voksne og kan derfor se et perspektiv i at vide noget om socialrådgivere og pædagogers samarbejde og i socialrådgiverens kompetenceprofil.
Kompetenceprofil for socialrådgivere.
Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere de studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver.
Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentlig som privat regi.
De studerende skal gennem uddannelsesforløbet kvalificere sig til at:
1.udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed,
2.opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation,
3.omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejde med brugere og andre aktører,
4.etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse,
5.indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger,
6.udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser,
7.udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og
8.kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.
Kilde: University College Sjælland
Kompetenceprofil for socialrådgivere.
Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere de studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver.
Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentlig som privat regi.
De studerende skal gennem uddannelsesforløbet kvalificere sig til at:
1.udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed,
2.opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation,
3.omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejde med brugere og andre aktører,
4.etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse,
5.indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger,
6.udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser,
7.udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og
8.kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.
Kilde: University College Sjælland
Spørgsmål og svar
Spørgsmål fra Andy Højholdts bog som vi i gruppen Pia - Liselotte -aygül og Ditte har diskuteret og svaret på.
(Side 63)
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis ?
Der kræves meget af børn og unge, da de hele tiden skal omstille sig fra de forskellige tilbud/kulturer som i løbet af en dag skal være aktive i. Det er lige fra familie, skole, sfo, fritidsintersser, venner osv.
F.eks. i sfo. er der til dels selvbestemmelse og i skolen mere "kæft trit og retning"
Det er vigtigt at der er en god dialog, både med forældrene og de andre professioner og vigtigt at der ind i mellem bliver holdt tværprofessionelle møder.
Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
Det burde i det ideelle liv gå meget glidende, men det gør det ikke for alle. Det kommer an på så mange faktorer, både den unge selv og de mennesker der omgiver den unge.
Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge ?
Ved at informere hinanden om barnet/den unge og holde tværfaglige møder.
Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Kommunikationen er meget vigtig mellem det tværfaglige arbejde f.eks. lærer/pæd. og skole/sfo.
Det er vigtigt at få skabt gode relationer til barnet og støtte barnet bedst muligt i overgangene.
(Side69)
Prøv at formulere et eksempel på hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind(er socialt integreret)- når de betegnes som utilpassede- i den praksis du kender til.
Loven/janteloven
De bryder en kontrakt med samfundet
Overvej endvidere hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Det er vigtigt at eksempelvis pædagoger og lærere har en god føling og situationsfornemmelse og en plan B klar.
Det er ligeledes vigtigt at børnene for et valg i forhold til aktiviteterne.
(Side 74)
Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/ den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det som kan være med til at udelukke fra fællesskabet kan være påklædning, udseende, væremåde, social baggrund, kultur, sygdom, udviklingstrin og personligheder.
-De voksnes væremåde/reaktioner over for barnet/den unge er også vigtigt.
Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/ bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
Hvordan kan mam integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Vedholdenhed er meget vigtig fra pædagogens side.
At pædagogen finder og fremhæver barnets stærke sider som kan være at barnet er god til at tegne eller spille fodbold el. andet.
Man kan f.eks bruge cooperative learning (en undervisningsform dervia højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset)http://www.cooperativelearning.dk/
Det er vigtigt at det er lærene som danner grupperne.
(Side 63)
Hvilken betydning har overgangene i børns og unges dagligdag, og hvordan får vi viden om denne i vores praksis ?
Der kræves meget af børn og unge, da de hele tiden skal omstille sig fra de forskellige tilbud/kulturer som i løbet af en dag skal være aktive i. Det er lige fra familie, skole, sfo, fritidsintersser, venner osv.
F.eks. i sfo. er der til dels selvbestemmelse og i skolen mere "kæft trit og retning"
Det er vigtigt at der er en god dialog, både med forældrene og de andre professioner og vigtigt at der ind i mellem bliver holdt tværprofessionelle møder.
Hvor opsplittet bør barndoms- og ungdomslivet være?
Det burde i det ideelle liv gå meget glidende, men det gør det ikke for alle. Det kommer an på så mange faktorer, både den unge selv og de mennesker der omgiver den unge.
Hvordan får vi viden om den betydning, som et øget samarbejde mellem de professionelle i forskellige sociale arenaer i løbet af en dag har for børnene og de unge ?
Ved at informere hinanden om barnet/den unge og holde tværfaglige møder.
Hvordan sikrer vi, at overgangene i målgruppens dag foregår støttende for målgruppen?
Kommunikationen er meget vigtig mellem det tværfaglige arbejde f.eks. lærer/pæd. og skole/sfo.
Det er vigtigt at få skabt gode relationer til barnet og støtte barnet bedst muligt i overgangene.
(Side69)
Prøv at formulere et eksempel på hvad det er for en kontrakt, børn og unge bryder, når de ikke passer ind(er socialt integreret)- når de betegnes som utilpassede- i den praksis du kender til.
Loven/janteloven
De bryder en kontrakt med samfundet
Overvej endvidere hvilken betydning forskellige professionelle syn på målgruppen og forskellige professionelle måder at tilrettelægge aktiviteter på kan have for, at børn og unge ikke passer ind i de sociale rammer, der er om deres liv i skole og institution.
Det er vigtigt at eksempelvis pædagoger og lærere har en god føling og situationsfornemmelse og en plan B klar.
Det er ligeledes vigtigt at børnene for et valg i forhold til aktiviteterne.
(Side 74)
Begrebet social integration kan anvendes med henblik på at prøve at forstå de udelukkelsesmekanismer, der gør, at nogle individer placeres i marginale positioner i skole, institutioner eller i mere uformelle sociale fællesskaber.
Hvilke mekanismer i de relationer, som barnet/ den unge indgår i, fører til, at vedkommende ikke bliver integreret socialt?
Det som kan være med til at udelukke fra fællesskabet kan være påklædning, udseende, væremåde, social baggrund, kultur, sygdom, udviklingstrin og personligheder.
-De voksnes væremåde/reaktioner over for barnet/den unge er også vigtigt.
Man kan også anvende begrebet social integration i det modsatte perspektiv, nemlig med henblik på at forstå de processer, hvorved man kan indføre/ bevare/normalisere individer eller grupper i skole, institutioner eller uformelle sociale fællesskaber.
Hvordan kan mam integrere nuværende marginale grupper i det sociale fællesskab?
Vedholdenhed er meget vigtig fra pædagogens side.
At pædagogen finder og fremhæver barnets stærke sider som kan være at barnet er god til at tegne eller spille fodbold el. andet.
Man kan f.eks bruge cooperative learning (en undervisningsform dervia højt strukturerede samarbejdsprocesser skaber en helt ny dynamik i klasseværelset)http://www.cooperativelearning.dk/
Det er vigtigt at det er lærene som danner grupperne.
onsdag den 1. september 2010
Case
Mette og Peter er et søskendepar på 8 og 6 år, som er anbragt på en privat døgninstitution.
Mette og Peters forældre er skilt. Faren er stadig meget dominerende og vil gerne styre både moren og børnene, til trods for at han har en ny kæreste, som er gravid. Børnenes mor har svært ved at sige fra og tage kontrol over sit eget og børnenes liv og man har derfor valgt at anbringe børnene i en periode på minimum et par år, så de kan få noget stabilitet og for at give moren ro til at få styr på sit liv.
Her skal pædagoger på døgninstitutionen, sagsbehandlere og pædagoger og lærere i børnenes daginstitutioner forstå at kommunikere for at børnene får det bedste ud af situationen.
Jeg har valgt denne case, da jeg gerne vil fokusere på det tværprofessionelle samarbejde, der er mellem pædagoger på døgninstitutionen og sagsbehandler. Jeg mener det er vigtigt med et tæt samarbejde for at kunne hjælpe børnene bedst muligt og vil gerne undersøge om dette samarbejde fungerer.
Mette og Peters forældre er skilt. Faren er stadig meget dominerende og vil gerne styre både moren og børnene, til trods for at han har en ny kæreste, som er gravid. Børnenes mor har svært ved at sige fra og tage kontrol over sit eget og børnenes liv og man har derfor valgt at anbringe børnene i en periode på minimum et par år, så de kan få noget stabilitet og for at give moren ro til at få styr på sit liv.
Her skal pædagoger på døgninstitutionen, sagsbehandlere og pædagoger og lærere i børnenes daginstitutioner forstå at kommunikere for at børnene får det bedste ud af situationen.
Jeg har valgt denne case, da jeg gerne vil fokusere på det tværprofessionelle samarbejde, der er mellem pædagoger på døgninstitutionen og sagsbehandler. Jeg mener det er vigtigt med et tæt samarbejde for at kunne hjælpe børnene bedst muligt og vil gerne undersøge om dette samarbejde fungerer.
Opstart efter sommerferien.
Ja, så kom vi i gang igen efter ferien. Som forudsagt blev det en hård omgang, men superfedt at se alle igen.
Vi har fået til opgave at skrive et indlæg her på bloggen en gang om ugen. Da temaet nu er "Det tværprofessionelle samarbejde", vil indlæggene her på bloggen selvfølgelig dreje sig om det. Jeg vil bl.a. skrive cases og arbejde med disse ud fra en tværprofessionel vinkel.
Vi har fået til opgave at skrive et indlæg her på bloggen en gang om ugen. Da temaet nu er "Det tværprofessionelle samarbejde", vil indlæggene her på bloggen selvfølgelig dreje sig om det. Jeg vil bl.a. skrive cases og arbejde med disse ud fra en tværprofessionel vinkel.
Abonner på:
Opslag (Atom)