I den læste tekst siger Bent Madsen bl.a. at de mange specialtilbud til de, der har særlige behov, gør at der bliver opbygget parallelsamfund i stedet for inklusion i det almene pædagogiske område.
I "artiklen" af Camilla Mehlsen står der at stadig flere børn får diagnoser oog forlader børnehaven, for at komme over i specialområdet, da de almene børnehaver ikke længere kan rumme de diagnosticerede børn, pga nedskæringer. Hun mener at specialpædagogerne skal ud i de almene børnehaver for at formidle deres viden.
Proffessor Anders Holm siger at undersøgelser har vist at udsatte børns hjerner er mindre. Ved scanninger af børns hjerner viser det sig at udsatte børns hjerner er mindre end andre børns. De mangler kognitiv og følelsesmæssig stimulering, som børn får ved f.eks. at blive læst højt for og ved at sidde ved middagsbordet med forældrene. Disse børn kan ende med at blive en udgift for samfundet. De gennemfører aldrig en uddannelse, får aldrig et rigtigt job og ender derfor på overførselsindkomster. At disse børn bliver en samfundsopgave er ikke af medlidenhed, men fordi at de ellers kan ende med at blive en stor udgift for samfundet. det er desuden meget vigtigt at der bliver gjort en indsats meget tidligt over for disse børn, da forskning viser at efter 5 års alderen er det svært at ændre på den skade der er sket.
Malene Fenger-Grøndahl skriver at de "stille" og de "vilde" børn i børnehaven er pædagogerne ofte opmærksommee på, men der er ofte tvivl om, hvordan man skal gribe problemet an. Her kunne et specialiseret småbørnsteam støtte pædagogerne, når de vurderer at et barn mistrives, eller hvis der er problemer i børnegruppen generelt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar