Pædagogik portfolio den 25/11 2011.

I denne uge har vi været to steder for at lave interviews. Vi stillede dem bl.a. disse spørgsmål:
Spørgsmål til pædagog.

1. Hvordan bliver børnene visiteret til stedet?
2. Hvilke børn består Jeres børnegruppe af? Har de meget samme baggrund? Bærer de præg af at komme fra familier hvor der er kriminalitet, misbrug osv.?
3. Hvilke indsatser/foranstaltninger sættes der i værk overfor børnene?
4. Føler I, at I er i stand til at yde den rette omsorg for børnene?
5. Føler I, at I er i stand til at støtte børnene i deres udvikling?
6. Hvor mange af Jeres børn har diagnoser som f.eks. ADHD eller Aspergers?
7. Hvad gør I for at børnene bliver inkluderet på Trinbrættet?
8. Er der noget i Jeres indsats som I har erfaring med falder gunstigt ud og ting som I har erfaring med der falder ugunstigt ud?
9. Har I både korte og lange anbringelser og hvad er forskellen på resultatet?
10. Mærker I markante forskelle på hvilken alder børnene har, når de bliver anbragt?
11. Modtager I børn der har været i familiepleje?
12. Oplever i at der er flere drenge eller piger til anbringelse?
13. Har I nogle der er hjemme og bo i perioder, som kommer tilbage til Trinbrættet?
14. Hvad kendetegner børn der ender med f.eks. uddannelse, selv om de kommer fra familie uden?
15. Hvordan gør I på Trinbrættet, hvis der er nogle små tiltag i hverdagen der virker? Bliver de dokumenteret eller er det noget der bliver taget op på møder?
16. Mærker I at der er færre anbringelser og at nogle børn bliver taget hjem p.g.a. besparelser? Er der forskel på nu og før kommunesammenlægningerne?
17. Er der nogle af Jeres børn der går i almindelig folkeskole?
18. Har Jeres børn individuelle fritidsaktiviteter?
19. Har Jeres børnegruppe god kontakt til deres familie?
20. Er der tilfælde, hvor I tidligt i deres uvikling kan forudse at børnene vil få problemer?
21. Kan det være umuligt at danne den tætte relation til nogle af børnene – hvis ja – hvordan påvirker det Jeres arbejde med barnet?
22. Kan børnene være så loyale overfor forældrene at de har svært ved at give sig selv lov til at falde til på Trinbrættet?

Derudover har vi i gruppen som sædvanlig haft problemer med vores emne og problemformulering. Før vores interviews mente vi, at vi var ret sikre på, hvad vores emne og problemformulering skulle være, men det blev der lavet om på, så vi har været igang igen...

Pædagogik portfolio den 8/11 2011

I den læste tekst siger Bent Madsen bl.a. at de mange specialtilbud til de, der har særlige behov, gør at der bliver opbygget parallelsamfund i stedet for inklusion i det almene pædagogiske område.

I "artiklen" af Camilla Mehlsen står der at stadig flere børn får diagnoser oog forlader børnehaven, for at komme over i specialområdet, da de almene børnehaver ikke længere kan rumme de diagnosticerede børn, pga nedskæringer. Hun mener at specialpædagogerne skal ud i de almene børnehaver for at formidle deres viden.

Proffessor Anders Holm siger at undersøgelser har vist at udsatte børns hjerner er mindre. Ved scanninger af børns hjerner viser det sig at udsatte børns hjerner er mindre end andre børns. De mangler kognitiv og følelsesmæssig stimulering, som børn får ved f.eks. at blive læst højt for og ved at sidde ved middagsbordet med forældrene. Disse børn kan ende med at blive en udgift for samfundet. De gennemfører aldrig en uddannelse, får aldrig et rigtigt job og ender derfor på overførselsindkomster. At disse børn bliver en samfundsopgave er ikke af medlidenhed, men fordi at de ellers kan ende med at blive en stor udgift for samfundet. det er desuden meget vigtigt at der bliver gjort en indsats meget tidligt over for disse børn, da forskning viser at efter 5 års alderen er det svært at ændre på den skade der er sket.

Malene Fenger-Grøndahl skriver at de "stille" og de "vilde" børn i børnehaven er pædagogerne ofte opmærksommee på, men der er ofte tvivl om, hvordan man skal gribe problemet an. Her kunne et specialiseret småbørnsteam støtte pædagogerne, når de vurderer at et barn mistrives, eller hvis der er problemer i børnegruppen generelt.

Pædagogik portfolio, tirsdag den 1/11-2011

De sidste to dage har vi lært at livskvalitet er mange ting og om vigtigheden i at have noget med fra alle tre hovedområder i Madis Kajandis model om livskvalitet. Altså både ydre livsvilkår (bolig, arbejde og økonomi), fra mellemmenneskelige vilkår (partner, venner, forældre og egne børn), og den indre psykologiske tilstand (engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid osv.). Livskvalitet - og hvad det er og består af - har virkelig sat gang i diskussionen i klassen, hvilket jeg finder dejligt forfriskende. Det er længe siden vi har tid til sådan noget i vores undervisning.
I vores undervisning i går havde vi også noget om at pædagoger nogle gange er nødt til at tænke ud af de gængse rammer. Dette vil også til tider være nødvendigt i forhold til som pædagog at skulle hjælpe folk med at finde frem til det der er livskvalitet for dem. For eksempel socialt udsatte har ikke nødvendigvis den sammen holdning til, hvad der er livskvalitet som størstedelen af befolkningen, og der kan man som pædagog blive nødt til at tænke uden for rammerne.
Desuden har vi haft gruppearbejde, hvor vi skulle inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde ud fra didaktiske overvejelser, hvor vi skulle bruge den nye SMITTE-model. Vores grupppe valgte at gå ud fra den målgruppe, som vi i forvejen havde valgt at skrive vores pædagogik opgave om, nemlig anbragte børn.