SKB opgave

Så blev der redigeret og fyldt lidt på:

Indledning:

I mit arbejde med anbragte børn har jeg erfaret at en del af børnene har svært ved at danne relationer, især uden for institutionen. Desuden er en del af dem også meget inaktive. Det er mange alm. børn også, men jeg synes det kunne være interessant hvis jeg kunne lave en aktivitet med børnene, som både kunne aktivere dem fysisk og samtidig kunne hjælpe dem i deres relationsdannelse.

Da nogle af de børn jeg arbejder med også har problemer med at kontrollere deres vrede, hvilket også påvirker relationsdannelsen, har jeg tænkt mig at lave et forløb med dem i ”slåskultur”, som jeg håber både vil gøre dem mere fysisk aktive, gøre at de ikke så let bliver vrede under leg og hjælpe dem i relationsdannelsen.

Jeg vil bruge teorierne om ”slåskultur”, sundhedsfremme og den dannelsesteoretiske didaktik.

Min kropslighed som pædagog er vigtig i forløbet, ikke mindst i starten. Det er vigtigt at jeg går forrest og selv deltager, så jeg dermed kan vise børnene både hvordan ”legen” foregår, men samtidig viser dem, at det er en leg og ikke alvor. Som jeg har skrevet tidligere, er der også nogle af børnene der har problemer ved at skelne mellem leg og alvor og derfor ofte bliver vrede under leg. Desuden vil min egen deltagelse også virke motiverende på børnene, da de er meget kontaktsøgende i forhold til pædagogerne.

Slåskultur:

Kamplege, hvor to eller flere mennesker gennemfører en ”kamp” med faste regler indenfor en beskyttet ramme.

Bevægelseshandlinger som udvikler personligheden og kompetencer, hvilket fører til bedre forståelse af både sig selv og ”modparten”.
Kamplegene vil gøre at børnene via kroppen finder deres muligheder og begrænsninger. Desuden gør de sig også sociale erfaringer og lærer at udtrykke følelser med kroppen.

Opdragelsesværdier:

- Ligeværdighed, man kæmper ikke mod en som er mere uerfaren, svagere osv.
- Udviser respekt for modstanderen og anerkender dennes kropslige integritet.
- Reglerne som er aftalt skal overholdes.
- Krav om en vis selvbeherskelse og mådehold.
- Udnævnelse, at kæmpe for en god sag, at hjælpe de svage, at vogte over grænser osv.

Ritualer, som at bukke eller give hånd før og efter kampen bør inddrages, for at give struktur. Hvis en kamp tabes kan dette gøre det lettere at håndtere vrede og skuffelse. I kampen møder man hinanden med respekt og anerkendelse, så modstander derved bliver til medspiller.

Når man kæmper kommer man i tæt kropslig kontakt, så man derved tillader medspilleren at komme ind i ens personlige sfære. Kampen skaber nærhed og relation og skaber mulighed for at møde andre mennesker med positiv indre holdning.

Den dannelsesteoretiske didaktik:


Da min hensigt med kamplegene som tidligere nævnt er at børnene selvfølgelig bliver mere fysisk aktive, men også at de lærer ikke at blive vrede under leg og desuden at hjælpe dem til lettere at danne relationer har jeg valgt at bruge denne didaktiske model.
Ved denne model har man som pædagog ifølge Klafki følgende opgaver i planlægningen af forløbet:

• At gøre sig forestillinger om indholdet (Færdigheder og viden, som deltagerne skal tilegne sig)
• At bestemme retningen (Hvad orienterer indholdet sig imod – målperspektivet)
• At bestemme, på hvilken måde indholdet skal føre i den valgte retning (principper og metoder)
• At finde ud af, hvilke dele af indholdet, der er vigtige, og som kan danne grundlag for det enkelte menneskes handlen i samfundet (dannelsesperspektivet)

Sundhedsfremme:

Jeg mener at ”slåskultur” er en relevant teori at inddrage, da både forebyggelse og sundhedsfremme kommer i spil.
Forebyggelsen vil være at finde i det at børnene er fysisk aktive og derved får motion. Den sundhedsfremmende del er det at børnene ved at være fysisk aktive, opnår en psykisk tilfredsstillelse ved at have brugt deres krop og desuden via kamplegene udvikler deres personlighed, gør sig sociale erfaringer og lærer at udtrykke følelser med kroppen. Ud fra WHO’s definition på sundhed er netop dette en stor del af det.

WHO’s definition på sundhed:

"Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse".