Jeg har valgt at koncentrere mig om socialrådgiveren som den anden profession, da det er det mest naturlige i forhold til min case. Derudover er min egen fremtidsplan at jeg selv skal arbejde på døgninstitution med enten børn, unge elller voksne og kan derfor se et perspektiv i at vide noget om socialrådgivere og pædagogers samarbejde og i socialrådgiverens kompetenceprofil.
Kompetenceprofil for socialrådgivere.
Formålet med socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere de studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver.
Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau.
De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, såvel i offentlig som privat regi.
De studerende skal gennem uddannelsesforløbet kvalificere sig til at:
1.udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed,
2.opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne identificere, beskrive og vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation,
3.omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejde med brugere og andre aktører,
4.etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse,
5.indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger,
6.udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser,
7.udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og
8.kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.
Kilde: University College Sjælland
halløjsa ;-) det er barre meget du har nået. dejlig læsning og godt skrevet.
SvarSlet